Privatlivspolitik

Kort sagt: Tabel indsamler ingen data om dig.

Appen

Tabel har ingen konto, ingen statistik, ingen fejlrapportering, ingen reklamer og ingen sporing.

Tabel opretter kun forbindelse til de databaser og SSH-servere, du selv sætter op. Der er ingen anden netværkstrafik – heller ikke til Peter Theill.

Dine forbindelsesindstillinger og din forespørgselshistorik gemmes lokalt på din Mac i appens egen container. Adgangskoder og passphrases gemmes i macOS' nøglering (Keychain).

Tabel kører i App Sandbox og kan kun åbne de filer, du selv vælger. Når du åbner en SQLite-database, beder Tabel én gang om adgang til mappen, så SQLite kan skrive sine journalfiler ved siden af den.

Opbevaring og sletning

Alt bliver på din Mac, indtil du selv sletter det. Slet en forbindelse i Tabel, så fjernes den og dens gemte adgangskoder. Historikken rydder du under Indstillinger › Privatliv › Ryd historik. Sletter du appen og mappen ~/Library/Containers/com.theill.tabel, er alt væk – Peter Theill har aldrig haft en kopi.

Hjemmesiden

Denne hjemmeside sætter ingen cookies og bruger ingen statistik. Den leveres af Cloudflare, som behandler tekniske oplysninger om besøget (fx IP-adresse) for at levere og beskytte siden. Se Cloudflares privatlivspolitik.

Kontakt

Spørgsmål? Skriv til support@tabel.theill.com.